ENDAGSTUR TIL FÆNGSLET I HORSENS
(Eftermiddags- eller heldagstur)
Det gamle statsfængsel indeholder verdens største samling af fængsels-effekter fra Museum Horsens. Ved ankomst til Museum Fængslet starter vi besøget med en rundvisning i de historiske bygninger. Af lokaler i fængslet kan nævnes arresten, en autentisk og uberørt moderne fængselsgang, en gl. celle, et fantastisk lokale i 4 etager med svalegangen rundt, Kirken der havde en central rolle i fængslet, forsamlingshuset et lokale midt i fængslet brugt til foredrag, der kunne give adspredelse til de indsatte, gymnastiksalen, sygeafdelingen, gangmandens celle, sikringscelleafdelingen, strafafdelingen, besøgsafdelingen, snedkeriet, trykkeriet mm.
Ved rundvisningen fortælles om livet inden for murerne, både fra de indsattes og de ansattes synsvinke, kirkens betydning, flugthistorier, den sidste henrettelse og meget mere.
Den spektakulære afslutning på besøget kommer, når du går gennem Lorentzens tunnel: En rekonstruktion af den 18 meter lange flugttunnel Carl August Lorentzen gravede under fængselsgården i 1949. Carl August Lorentzen var vanekriminel og havde en forkærlighed for at bryde ind hos velhavende og stjæle dyre værdigenstande, men han begav sig også af med pengeskabstyverier.
Der bliver tid også til at gå på opdagelse på egen hånd. På turen rundt kan man opleve den specielle stemning krybe helt ind under huden, idet udstillingen er krydret med lydklip, video og skyggespil optaget af autentiske figurer i fængselsverdenen. Desuden kan man besøge fængselsbutikken, der har et bredt udvalg af varer relateret til fængsler og fængselsliv og med spændende merchandise, kriminallitteratur m.v.
Ude af fængslet samles vi igen
- og kører med bussen til Bygholm Parkhotel. Her serveres kaffe og lagkage.
- eller får kaffe og kage ved bussen inden hjemkørsel.
FORSLAGET INDEHOLDER:
- Bustur i 4 stjernet luksusbus
- Entre og rundvisning i Fængslet
- Kaffe og lagkage på Bygholm Parkhotel (eller andet sted efter kundens ønsker eller ved bussen)
Turen kan udvides med besøg på Industrimuseet med en rundvisning på en time.