ENDAGSTURE TIL DEN GENFUNDNE BRO OG VRADS STATION

Stålbroen fra 1899 over Gudenåen er  anlagt af Horsens Bryrup Banen. Dengang var det Nordens højeste stålbro med en højde på 13,4 meter. Broen er desuden 46 meter lang og 4 meter bred. I 1925 skulle smalsporsbanen omlægges til normalspor. Da stålbroen ikke kunne bære de tunge tog, blev stålbroen i stedet fundament for en jernbanedæmning over Gudenåen. Efter at være gemt i næsten 90 år, blev broen i 2014 gravet fri. Stedet er i dag et tilløbsstykke, alene i 2018 besøgte 90.000 gæster Den genfundne Bro.

 

Efter besøg ved broen  kører vi ad smukke veje til Bryrup, hvor vi skal med Veteranbanen Bryrup – Vrads. Turen går fra Bryrup gennem et skovområde forbi søerne Kvindsø, Kulsø og Snabe Igelsø til Vrads station. Turen kaldes med  rette  ”Danmarks Smukkeste Jernbane”.
Vi nyder kaffe og lagkage på restaurant og traktørstedet Vrads Station, et ganske særligt lille sted imellem bakker og skov for enden af den skønne veteranbane. Vrads Station har en helt særlig stemning og ligger i de smukkeste omgivelser. På Vrads station kan der dækkes op både i togvognene udenfor, såvel som inde i den gamle stationsbygning, og det ligger ”stationsmutter” stærkt på sinde, at hendes gæster føler sig hjemme i den hyggelige atmosfære.

Ideen med at servere mad og drikkevarer i et tog på Vrads Station går tilbage til 1963, hvor en togrestaurant bestod af et damplokomotiv og en postvogn, indrettet til formålet. I øvrigt to af de vogne, som stadig findes på stationen.

 FORSLAGET INDEHOLDER:

  • Bustur i 4 stjernet komfortbus
  • Besøg ved Den Genfundne Bro
  • Tur med Veteranbanen Bryrup-Vrads
  • Kaffe og lagkage på traktørstedet Vrads Station
den genfundne bro
Vrads station

    Dit navn (skal udfyldes)

    Din e-mail (skal udfyldes)

    Telefon nr (skal udfyldes)

    Emne

    Din besked